Digitale kampagner brander Greater Copenhagen internationalt

Digitale kampagner kan tiltrække internationale talenter og investeringer til virksomheder og organisationer i Greater Copenhagen.

Stadig flere virksomheder har brug for en stærk international profil for at afsætte varer og serviceydelser eller for at rekruttere medarbejdere fra udlandet.

Virksomheder og organisationer har mulighed for at deltage i målrettede internationale kampagner, som markedsfører Greater Copenhagens styrker i udlandet. Den internationale tilstedeværelse kan øge virksomheders omsætning og tiltrække højtuddannede specialister og investeringer til regionen.

Sådan fungerer kampagnerne

En samlet branche har bedre muligheder for at skabe opmærksomhed i udlandet, end hvis virksomheder og organisationer markedsfører sig på egen hånd.

Budskaberne når relevante målgrupper ved hjælp af sociale medier og branchespecifikke websites. Udover international branding af virksomheder og organisationer giver kampagnerne mulighed for at få kontakt til relevante talenter, investorer eller samarbejdspartnere i udlandet.

Sammen kan vi skabe en af Europas førende erhvervsmetropoler

Med sine 4 millioner indbyggere har Greater Copenhagen kritisk masse til at konkurrere med europæiske vækstknudepunkter som Stockholm, Hamborg, Berlin og Amsterdam.

Greater Copenhagen er en stærk platform til at opnå international eksponering. Greater Copenhagen tilbyder en række værktøjer og initiativer, som hjælper virksomheder med at opnå mere vækst, eksport, tiltrækningskraft og international branding.

Sammen har vi forudsætningerne for at skabe en af Europas mest attraktive erhvervsmetropoler. Og jo flere danske virksomheder, der stemmer i, jo større bliver vores gennemslagskraft, både sammen og hver for sig.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørende Greater Copenhagen-kampagnerne, er du velkommen til at kontakte:

 

Kontakt Morten Friis-Olsen

Morten Friis-Olsen
Brand Manager - Greater Copenhagen
Copenhagen Capacity

Tlf: +45 61 19 94 75

E-mail: mfo@copcap.com



Skandinavisk Transport Center Køge om at deltage i international markedsføringskampagne