Historien om Greater Copenhagen

Bo Rasmussen, kommunaldirektør i Gladsaxe, har beskrevet, hvordan Greater Copenhagen-samarbejdet kom til verden og er organiseret. I artiklen Fra brændende platform til strategisk alliance i tidsskriftet Administrativ Debat giver Bo Rasmussen en kort præsentation af Greater Copenhagens forhistorie og funktionsmåde.

"Med en alarmerende rapport i 2009, The Territorial Review of Copenhagen, blev den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD fødselshjælper for dannelsen af et nyt vækstsamarbejde, Greater Copenhagen, der spænder over Region Skåne, Region Hovedstaden og Region Sjælland samt de 79 kommuner i de tre geografier.

OECD-rapporten udpegede hovedstadsområdet som et lavvækstområde i forhold til andre nordeuropæiske metropoler. I perioden 1995-2005 opnåede hovedstadsområdet en vækst på bare 2 pct. i gennemsnit. Den lave vækst i København var en trussel ikke kun mod den økonomiske udvikling i den danske hovedstad, men mod væksten i hele landet, for København er økonomisk lokomotiv for dansk økonomi."

Sådan indleder Bo Rasmussen sin artikel om Greater Copenhagen i Administrativ Debat.

Læs hele artiklen her