Ny udviklingsdirektør for Region Sjælland

Carsten Krabbe tiltræder 1. oktober som ny udviklingsdirektør i Region Sjælland.

Carsten Krabbe, der kommer fra en stilling som enhedschef for Vækst & Viden i Region Hovedstaden, efterfølger Tue David Bak. Carsten Krabbe har 10 års erfaring med kommunal og regional vækst og erhvervsudvikling, først i Københavns Kommune og senest i Region Hovedstaden.

Som udviklingsdirektør skal Carsten Krabbe stå i spidsen for regionens indsats for inden for erhvervsudvikling, uddannelse, trafik, grøn omstilling og internationalt samarbejde.