Student til analyseopgaver i Greater Copenhagen

Er du god til tal og data? Synes du, det lyder interessant og fagligt udviklende at arbejde med analyse i krydsfeltet mellem politik og økonomisk udvikling? Er du motiveret af at arbejde med dygtige kolleger i et internationalt miljø? Hvis du kan svare ja til dette, skal du søge vores nyetablerede stilling som student i Greater Copenhagen.
  

Ambitionen med Greater Copenhagen
Greater Copenhagen skal være Nordeuropas vækstmetropol og en af de førende globale hubs for innovation. Ved at samle kræfterne i den fælles organisation Greater Copenhagen vil 85 kommuner og 4 regioner fra Sydsverige og Østdanmark i fællesskab sikre, at regionen bliver endnu stærkere økonomisk integreret, at rammer for innovation og udvikling af startups er blandt de bedste i verden, og at infrastrukturen er grøn og effektiv.      

Om stillingen 
For at vores bestyrelsen og daglige ledelse kan træffe de bedste beslutninger og styrke den politisk interessevaretagelse, skal Greater Copenhagens sekretariatet opbygge en stærkere analytisk kompetence in-house. Vi skal have løbende adgang til de nyeste data. Vi skal vide, hvordan Greater Copenhagen står sammenlignet med Berlin, Boston og Beijing.  

Hertil søger vi en student, der kan være drivende for vores arbejde med data, analyser og benchmarking. Studenten skal arbejde tæt sammen med Greater Copenhagens sekretariatets administrerende direktør samt analysechefen i Greater Copenhagens partner¬organisation Copenhagen Capacity.    

Dine opgaver
• Indsamle og strukturere eksisterende dansk og svensk data om vækst, udvikling, innovation, arbejdsmarkedsintegration, digitalisering mv. fra ministerier, kommuner, regioner, tænketanke og analyseinstitutter (fx Øresundsinstituttet, IMD, EU, WEF)
• Skrive korte oplæg og udarbejde præsentationer til ledelsen i Greater Copenhagen baseret på de indsamlede data
• Lave mindre egne beregninger, hvor nationale data regionaliseres, så de tegner et klart billedet af udviklingen i Greater Copenhagen sammenlignet med euro¬pæiske og globale storbyregioner
• Samarbejde og sparre med eksperter fra udvalgte kommuner og regioner blandt Greater Copenhagens medlemmer                

Vi forventer, at du:
• Læser på en videregående uddannelse på minimum tredje år
• Har taget fag i økonomi, metode og tilsvarende på dit studie
• Har mod på at arbejde med analyser, data og benchmarking
• Kan læse og skrive på dansk eller svensk og engelsk – og synes det er sjovt at formidle data til ikke-økonomer
• Er motiveret ved tanken om at bidrage til udviklingen af Greater Copenhagen og vores syv personers sekretariat i det indre København 

Din nye hverdag
Vi forventer, at du kan arbejde 15-20 timer pr. uge. Timerne kan placeres efter aftale, og så de kan passe sammen med dit studie. Løn efter gældende aftale med DJØF for studenterjob.  

Du bliver en del af et team på syv personer i vores sekretariat, der har til huse i Indre By i København (Nørregade 7b). Her deler vi kontorfællesskab med en række andre organi¬sationer bl.a. Øresunddirekt, Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak, Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen. Du bliver derfor en del af en spændende mangfoldig international arbejdsplads med enga¬gerede kollegaer og samarbejdspartnere, politisk momentum og store ambitioner. 

Søg stillingen nu!
Stillingen ønskes besat snarest muligt, gerne med tiltrædelse den 1. september 2020.

Kan du genkende dig selv i stillingsbeskrivelsen så send dit CV og en kort motiveret ansøgning til mfk@greatercph.com. Skriv ”Student til analyseopgaver” i emnefeltet. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende. Deadline for ansøgning er 15. august.   

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Tue David Bak på tlf.: +45 2330 2535 eller tdb@greatercph.com

Du kan læse mere om Greater Copenhagen på www.greatercph.com