Ny sekretariatschef for Greater Copenhagen Committee

Chefkonsulent Peter Krogsgaard, Københavns Kommune, er konstitueret sekretariatschef for Greater Copenhagen Committee's sekretariat i København.

Peter Krogsgaard har i 2019 været udlånt af Københavns Kommunes Økonomiforvaltning til Greater Copenhagen-sekretariatet i forbindelse med overborgmester Frank Jensens formandskab for Greater Copenhagen Committee, og han afløser Sara Røpke, der forlod posten som sekretariatschef ved udgangen af september. Peter Krogsgaard, 47, har bl.a. tidligere været rådgiver for Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet i Bruxelles og har desuden arbejdet for Økonomistyrelsen i København. Han er konstitueret, indtil en ny sekretariatschef kan tiltræde. Rekrutteringsprocessen er igangsat og ventes afsluttet i de kommende måneder.