Nyheder

Tilmeld dig nyhedsbrev

Greater Copenhagens sekretariat får tre nye ansigter


Med det nye års begyndelse har Greater Copenhagens sekretariat ansat Nicolai Juel Vædele, Christian Hørdum Andersen og Denise Nilsson til at hjælpe samarbejdsorganisationen med at gøre Greater Copenhagen til en af verdens førende vækstmetropoler.

 

”Jeg er rigtig glad for, at vi har fået så dygtige og forskellige profiler med på holdet. Jeg er sikker på, at de vil bringe en masse godt med ind i Greater Copenhagen samarbejdet, og at vi sammen vil kunne løfte vores organisation mod nye højder”, siger Tue David Bak, Managing Director i Greater Copenhagen.

Nicolai Juel Vædele

Nicolai Juel Vædele (48) er ansat som ny Senior Advisor og skal bidrage til udvikling og implementering af Greater Copenhagens initiativer om grøn omstilling. I samarbejde med regeringerne i Danmark og Sverige, EU og STRING skal Nicolai være med til at sikre, at Greater Copenhagen bliver en af de absolut førende metropolregioner for viden og innovation inden for grøn omstilling, klimatilpasning og green tech.

Nicolai Juel Vædele har erfaring med implementering af store samarbejdsprojekter mellem offentlige myndigheder og private virksomheder, bl.a. som implementeringschef i KOMBIT A/S. Han har arbejdet som managementkonsulent i den internationale konsulentvirksomhed Deloitte og været projektchef i KL bl.a. med ansvar for projektledelsen af salget af fælleskommunale virksomheder.

 

 

Nicolai Vædele

 

Christian Hørdum Andersen

Christian Hørdum Andersen (35) er ansat som ny Senior Advisor og skal arbejde dels med Greater Copenhagens kommunikation og del med organisationens fokus på digitalisering. I samarbejde med Greater Copenhagens medlemmer og partnere skal Christian sikre, at fortællingen om Greater Copenhagen bliver en fortælling om et globalt center for vækst, bæredygtige løsninger og innovation.

Christian Hørdum Andersen kommer fra en stilling som redaktør i energikoncernen Andel (det tidligere SEAS-NVE), hvor han de sidste knap fem år har drevet større kommunikationsprojekter og været redaktør på forskellige medier. Tidligere har Christian arbejdet som konsulent for bl.a. Women Deliver-konferencen, lavet PR for Dansk Iværksætterforening og events og kampagner for WWF Verdensnaturfonden.

 

Christian Hørdum Andersen

 

Denise Nilsson

Denise Nilsson (24) er i forbindelse med Region Skånes formandskab i 2021 udlånt fra Region Skåne til Greater Copenhagens sekretariat, hvor hun bliver ansat som ny Junior Advisor. Denise Nilsson har været ansat et halvt år ved Region Skånes og Lärosäten Syds Brysselkontor og skal arbejde med at bygge tættere relationer til Greater Copenhagens medlemmer. Denise har en bachelor i statsvidenskab og er ved at færdiggøre en Master i European Studies fra Lunds Universitet.

 

Denise Nilsson