Nyheder

Tilmeld dig nyhedsbrev

Ny dansk-svensk jobmesse ser dagens lys


Pressemeddelelse - 19. oktober kl. 07:00

broen1920

Svensk udbud og dansk efterspørgsel. Så simpelt kan det siges. Der er akut mangel på arbejdskraft i Danmark. Særligt service, hotel og restaurant, lager og logistikfagene er hårdt ramt. I Skånes len var der i august cirka 65.000 ledige.

Med opbakning fra landenes regeringer har Greater Copenhagen, Københavns Kommune, Malmø stad, Dansk Erhverv og Arbetsformedlingen sammen sat sig for at løse dette problem ved at skabe en jobmesse i Malmø den 27. oktober, hvor 15 store danske virksomheder skal matches med 600 jobsøgende fra Sydsverige.

Jobmessen er vigtig fordi

Cecilia Lonning-Skovgaard, beskæftigelses- og integrationsborgmester i København:

  • "Situationen efter corona kalder på handling, for vores virksomheder har brug for flere dygtige medarbejdere. Derfor har jeg sammen med Greater Copenhagen taget initiativ til at styrke samarbejdet på tværs af Øresund. Jeg håber virkelig, at ledige og studerende i Malmø og omegn vil overveje at søge job i København, hvor de skal være mere end velkomne. Der er masser af spændende jobmuligheder lige nu og gode chancer for at opleve det kollegiale fællesskab, vi er kendt for. Vores opgave er, at bygge en stærk bro mellem det danske og det svenske arbejdsmarked, og her er jobmessen et vigtigt skridt på vejen. Sammen er vi stærkere”

Sedat Arif, kommunalråd för arbetsmarknad och socialtjänst i Malmö stad:

  • ” Vi er nødt til at øge tempoet i genstarten efter pandemien. Mange Malmøboere søger arbejde, samtidig med at arbejdsgivere i København skriger efter arbejdskraft. For mig er det oplagt, at vi skal udnytte den mulighed til fulde. Greater Copenhagens initiativ til en jobmesse kunne ikke komme på et bedre tidspunkt”

Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv:

  • ”Københavnske virksomheder har brug for gode folk. Vi ser, at restauranter holder lukkedage, og hoteller holder værelser lukket, fordi de ikke kan skaffe personale nok. Det er skidt. Derfor er jeg meget glad for og stolt over, at Dansk Erhverv spiller en rolle i at arrangere en jobmesse i Malmø. Det giver al god mening at sikre et match mellem svenske ledige og danske virksomheder, og det er en ægte win-win-situation for alle parter”.

Carolina Gianola, arbetsförmedlingschef i Malmö, Arbetsformedlingen:

  • Vi har en lang tradition for fremgangsrigt samarbejde i Öresundsregionen, og den kommende rekrutteringsmesse bliver en positiv "nystart" i dette arbejde. Forhåbentlig finder mange jobsøgende et job, og arbejdsgiverne finder den arbejdskraft, de har brug for”

Fakta om jobmessen:

  • Baggrund: Jobmessen er skabt i et samarbejde mellem Greater Copenhagen, Københavns Kommune, Malmö stad, Arbejdsformidlingen, Dansk Erhverv og Øresunddirekt.
  • Dato: 27. oktober kl. 10-15
  • Adresse: Malmömässan, Mässgatan 6, 215 32 Malmö
  • Deltagere: 15 store danske virksomheder som DHL, Post Nord, Salling m.fl. og 600 svenske jobsøgende
  • Infomøder: Øresunddirekt og Skånetrafiken afholder infomøder hhv. kl. 11 og kl. 14 om, hvad et arbejde i Danmark indebærer
________
 
Fakta om Greater Copenhagen – og det integrerede arbejdsmarked:
  • Greater Copenhagen er en samarbejdsorganisation for vækst og udvikling i Nordens største metropolregion med 4,4 mio. indbyggere i Sydsverige og Østdanmark. Det politiske samarbejde består af Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden, Region Halland og samtlige 85 kommuner.
  • Greater Copenhagen har formuleret et politisk charter for et fælles integreret arbejdsmarked – der fastlægger samarbejdets ambitioner.
  • Den fælles vision for arbejdsmarkedet i Greater Copenhagen er et sammenhængende arbejdsmarked, som understøtter bæredygtig vækst, velstand og velfærd i hele regionen.
Læs Arbejdsmarkedscharter for Greater Copenhagen her